- Ov dig i at lagge marke til dine tanker. Prov ovelsen i afsnittet “Prov det nu” ovenfor. Virkelig.
- Brug dine ord. Kom over at fole dig fjollet, og skriv faktisk ned, hvad dine tanker er. Prov at tale, prov at bruge en bandoptager. Eksperimentér. Lag marke til, hvilke tanker der dukker op igen og igen. Noter dine top 5 – bliv venner med dem, og tak dem mange gange for at dele dem.
Og husk – opmarksomhed er magt. Hvilke tanker giver du din magt til?
- Valg bevidst. Nar du er blevet opmarksom pa de tanker, der gar gennem dit hoved, kan du begynde at traffe valg. For eksempel: “Hm, jeg har tankt meget pa, hvor utilfreds jeg er med mit job. Tak fordi du deler med mig. Det er taget til efterretning. Jeg tror, jeg valger at fokusere min opmarksomhed et andet sted lige nu, tak”.
P.S. Sa – hvad tanker du pa nu?
Som altid vil jeg meget gerne hore dine tanker, kommentarer og indsigter. Send mig en mail pa mailto:[email protected].
© 2004 Inna Nirenburg
ZZZZZZZZ
title:Attention Deficit Hyperactivity Disorder (ADHD)
forfatter:Arthur Buchanan
source_url:http://www.articlecity.com/articles/self_improvement_and_motivation/article_4064.shtml
date_saved:2007-07-25 12:30:19
kategori:selvforbedring_og_motivation
artikel:
ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en tilstand, der viser sig hos nogle born i forskolealderen og de forste skolear. Det er svart for disse born at kontrollere deres adfard og/eller vare opmarksomme. Det anslas, at mellem 3 og 5 procent af alle born har ADHD, eller ca(Lær mere om e aldultfriendfinder).
ADHD blev forste gang beskrevet af Dr. Heinrich Hoffman i 1845. Dr. Hoffman var lage og skrev boger om medicin og psykiatri, men han var ogsa digter og blev interesseret i at skrive for born, da han ikke kunne finde passende materialer til at lase op for sin 3-arige son. Resultatet blev en bog med digte, komplet med illustrationer, om born og deres karakteristika. “The Story of Fidgety Philip” var en pracis beskrivelse af en lille dreng, der havde opmarksomhedsunderskud og hyperaktivitet. Alligevel var det forst i 1902, at Sir George F. Still offentliggjorde en rakke foredrag for Royal College of Physicians i England, hvori han beskrev en gruppe impulsive born med betydelige adfardsproblemer, som skyldtes en genetisk dysfunktion og ikke darlig borneopdragelse – born, som i dag let ville kunne genkendes som havende ADHD.1 Siden da er der blevet offentliggjort flere tusinde videnskabelige artikler om lidelsen, som giver oplysninger om dens karakter, forlob, arsager, funktionsnedsattelser og behandlinger.
Et barn med ADHD star over for en vanskelig, men ikke uoverkommelig opgave forude. For at opna sit fulde potentiale bor han eller hun modtage hjalp, vejledning og forstaelse fra foraldre, vejledere og det offentlige uddannelsessystem. Dette dokument indeholder oplysninger om ADHD og handtering heraf, herunder forskning om medicin og adfardsmassige interventioner samt nyttige ressourcer om uddannelsesmuligheder.
Da ADHD ofte fortsatter ind i voksenalderen, indeholder dette dokument et afsnit om diagnosticering og behandling af ADHD hos voksne()(https://www.telegraph.co.uk/online-dating/dating-tips/dating-advice-for-men/).